til mobilitetsideer@trm.dk Opdater normer for tog til 320+ km/t Jeg tillader mig at genfremsætte et spørgsmål til ministeren om nye normer for tog og baner, idet der ikke er svaret fyldestgørende på spørgsmålet af de tidligere ministre. Dette for at bringe standarderne op på et moderne niveau, så der kan køres med moderne tog på der danske baner, også i lyset af at Deutche Bahn har indkøbt tog der kan køre op til 320 km/t, som ville kunne køre på de danske skinner, hvis skinnerne tillod dette. Disse tog er planlagt til at køre til bl.a Hamburg, og også til Amsterdam. Med en sådan opgradering af normer vil man kunne opgradere danske skinner til et moderne niveau, på linie med andre lande, herunder Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Belgien, Storbritanien, Japan. Korea og Kina. Så vidt jeg ved er der optioner på hastigheder på 300 km/t på de nye strækninger over Vestfyn og Hovedgård-Århus. Hvor lang tid ville der gå med at udarbejde danske normer for 320+ km/t på området, og hvad vil det koste? Mvh Keld Simonsen