Cykling kan være en god medicin mod knæproblemer Af Keld Simonsen Mange sportsudøvere får problemer med knæene. Det drejer sig fx om løbere, boldspillere såsom fodbold, håndbold, tennis, badminton. Typiske lidelser er løberknæ og springerknæ. Dette svarer cirka til tennisalbue og golfalbue, blot ved knæene. En del læger og fysioterapeuter har ikke fuldt overblik over mulighederne for at afhjælpe disse problemer, og derfor har jeg skrevet dette, på baggrund af mine egne erfaringer. Jeg fik ondt i knæene da jeg skiftede til nye badmintonsko, og i en grad hvor det var umuligt for mig at løbe, og trapper var et stort problem. Jeg gik så til lægen, som henviste mig til røntgen. På røntgenbillederne kunne de ikke se noget - måske skulle jeg hellere have haft ultralydsscanning, som også kan vise forandringer på andet end knogler og brusk. Lægen sagde jeg bare skulle holde pause, så skulle det nok blive bedre. Jeg har før haft sportsskader, så jeg vidste hvor stor en deroute det ville være at være inaktiv i mange måneder. Så jeg bad om en henvisning til fysioterapeut. Fysioterapeuter kan ofte supplere lægens viden med afgørende information, da de véd meget om bevægeapparatet. Med lægens henvisning kunne jeg spare ca 50 % af udgifterne til fysioterapeuten, og med tilskud fra sygeforsikringen Danmark kan man komme op på ca 75 % tilskud. En halv times behandling hos fysioterapeut koster omkring 400 kr, listepris. Fysioterapeuten kan undersøge leddene, og give forslag til øvelser. Nogen klinikker kan også give behandlende massage, spørg klinikken, eller vælg en klinik der kan dette ved at spørge rundt. Så jeg fik fat i en dygtig fysioterapeut. Han sagde til mig at jeg skulle opgive at spille badminton, da det var for hård en sport for knæene, og at min krop jo ikke holdt evigt. Ikke lige den besked jeg gerne ville høre :-( Jeg gik i behandling hos ham og to af hans kolleger og skar min badminton ned til kun 1 time om ugen. hvor jeg før spillede cirka 3 gange 2 timer ugentligt. Der var ikke meget fremgang ved behandlingerne, men så blev min mor syg og kom på Glostrup sygehus. Jeg bor på Vesterbro, og fandt ud af at det hurtigste jeg kunne gøre, var at cykle derud. Det var cirka 10 minutter hurtigere end at tage cyklen med i toget - hver vej. Og billigere og bedre motionsmæssigt. Og lige pludseligt fandt jeg ud af at knæene havde det meget bedre! Så jeg droppede helt fysioterapeuterne. Mit indtryk er at det bedste jeg har gjort er intensiv cykling. Den største forbedring kom for mig efter cirka en måneds cykling med cirka 40 km ugentlig. Diverse yoga-lignende strækøvelser, og rejse sig og sætte sig på stol har også været givtigt i mindre omfang. Der er en række hjælpemidler der har hjulpet: Sko med god affjedring fx kondisko, eller clogs. Såleindlæg og hæleindlæg i sko giver bedre affjedring. Bind til springerknæ har givet god effekt. Dette kan købes i velassorterede sportsforretninger. Jeg købte først et bind til det værste knæ, og efter jeg havde spillet med det i en time, fandt jeg ud af at nu var det andet knæ det værste. Og det havde ikke været særligt slemt. Så købte jeg fluks et springerknæbind til. Hverken læge eller fysioterapeuterne, eller en kiropraktor som jeg også besøgte har omtalt cykling eller springerknæbind, som for mig har været de mest effektive redskaber. Så moralen er bl.a. at man ikke blot skal stole på læge og sportsfysioterapeuter, men man skal tage sagen i egen hånd og lytte til sin egen krop og se hvad der virker. På den måde kom jeg ud over sportsfyssens hårde dom og spiller nu cirka 2 gange 2 timer badminton ugentligt uden de store problemer.